Find din størrelse (klik her)

 
kjo1.jpg (166632 bytes)

    Den 18. maj 1940 blev de første 100% nylonstrømper sendt på markedet i New York, USA. På de første 4 dage blev der solgt over en million eksemplarer til lykkelige kvinder, som straks tog disse fantastiske, sensuelle strømper til sig,

    Luxuriøs erotisk nostalgi - Vi taler 1950'erne !

    1950'erne var en periode med mange radikale ændringer. Intet kendetegner vel mere den tidsperiode som de orginale nylonstrømper enhver kvinde måtte eje, efterspørgslen på de erotiske, bløde, spindelvævstynde strømper med søm var enorm.
    De autentiske nylons fra dengang, indeholdt ikke lycra eller spandex og er i dag, som dengang meget efterspurgte. Ægte nylon er et unikt matriale, den lette, prikkende sensation på huden med det stilfulde tynde look, gør en hver kvindes ben uimodståelige. Har man en gang rørt dem, er man solgt, og det får andre strømper til at virke uvæsentlige. Autentiske, orginale nylon- og silkestrømper er en gave for enhver kvinde, der elsker luxus. Strømper for kvinder, som søger eventyr i romantik sensualitet og erotik.


KAN MAN GÅ I DEM / BRUGE DEM ?

    Vi bliver ofte sprugt om de er brugbare , svaret er ja
    De er i dag, 50 år efter deres fremstilling lige så brugbare og slidstærke, som den dag de forlod spinderiet, og kan sagtens bruges til festlige eller romantiske lejligheder. Kendetegnende ved dem er, at de er mere fine og sårbare end moderne strømper, og i en flat knit væving der er uden sidestykke i renhed. De er lette, luftige og yderst sensuelle at bære.


    De enkelte modeller kan kun fås i de forhåndenværende kvaliteter.
    Der findes 4 kvaliteter. De fleste er First eller Regular quality
    (1.  eller 2 sortering ) .
    Hvad definerer denne kvalitet ?
    Ved fremstillingen blev de vævet på spindemaskiner, som er 20 meter lange og vejer 12 tons med 400 nåle eller mere og spundet af den fineste 100% nylon, som ofte var produceret under krigen til faldskærme. Hver enkelt maskine kunne fremstille 10 til 20 strømper i timen, nøje overvåget af en spindeoperatør og kontrolleret af en inspektør, som personligt lagde en seddel i pakken, der garanterede en perfekt væving uden fejl. Nogle vævinger var ikke så perfekte som andre. Det udspringer af de forskelige kvaliteter på maskinerne og betjeningen iøvrigt. Et fænomen som eksistere den dag i dag - f.eks har andre strømpemærker også hvad de kalder B-sortiment med mindre "usynlige" fejl.

VASK OG PLEJE

    De kræver lidt ekstra i forhold til moderne nylonstrømper.
    De skal behandles med forsigtighed, når man tager dem på. Så velplejede fødder og tånegle er et must. Satinhandsker er det bedste at håndtere strømperne med, da de fleste er meget glatte og livlige og den specille væving fra 1950'erne gør dem ultratynde selv i en høj denier. De tyndeste i en 8 denier er næsten som spindelvæv og beskadiges nemt af en flosset negl fra både fingre og tæer.
    Til vask bruger man en mild sæbe og vasker i hånden. Strømperne skal ikke vrides eller strækkes, men bare skylles forsigtigt. De hænges til tørre over et håndklæde - igen uden at man på nogen måde klemmer, strækker eller vrider dem . Der bør passes exstra på dem.

    GARANTI OG LEVERING

    Da strømperne leveres direkte fra lager, har de ikke været pakket ud siden den dag de forlod spinderiet, hvilket betyder at de trænger til en vask, hvis de skal anvendes. Det skal iøvrigt bemærkes, at enkelte modeller grundet en alder på op til 50 år kan have porøse "varemærker" på kanten (som fotoet herunder). Disse mærker er med tiden blevet skøre, og kan i mindre omfang skalle af under vask.
    I kasserne til de enkelte modeller, finder man ofte f.eks håndskrevne kontrolbilag fra den person, som dengang kontrollererede og pakkede strømperne. Vi kontrollerer dem naturligvis gerne sammen med dig/jer i butikken.
    Strømperne kan ikke byttes ved fejlkøb, da de ikke længere fremstilles . Vi garanterer, at de modeller vi har på lager er fejlfri og klar til brug og at de er originale! På nogle modeller, kan der være op til en uges leveringstid.

Durever Seamless RHT. Mesh Stocking

PRISER OG ØVRIG INFO

    Priserne kan variere fra omkring kr. 350  til over kr. 1.000 kr pr.  par alt afhængig af de enkelte modellers sjældenhed. Forbliver strømperne indpakkede og ubrugte, vil de aldrig tabe i værdi - tværtimod. Det er med andre ord også samlerobjekter. Vi kan personligt stå inde for, at de er fantatiske at bære, og langt de fleste modeller er overkommelige i prisen samlignet med nogle af de moderne retro-nylonstrømper vi naturligvis også fører i butikken. Vi er naturligvis behjælpelige med at finde den rigtige størrelse, da de skal passe meget nøjagtigt til både foden og benet. De kan ikke "stretches" som moderne strømper. Vi fører flere forskellige mærker og modeller til kvinder med ekstra lange ben. Det anbefales at bruge vore hofteholdere fra butikken med 6 eller flere spænder for et jævnt stræk på strømpen, så den sidder perfekt. Femme Fatale fører såvel retro som moderne hofteholdere i bedste kvalitet.

    VI FØRER STR : 8 1/2 - 9 - 91/2 - 10 - 10 1/2 - 11 - 11 1/2 - 12 (Kvinder med lange ben skal altid vælge mindst str. 11)
    Hvis du ringer eller kontakter os på vores on-line MSN, som du finder på forsiden, kan vi hurtigt fortælle dig om din størrelse .

    Nylonstrømper fra 1940 & 50'erne er i mål en smule kortere end vore dages strømper.
    Det skyldes bla. at kjolelængden nåede mindst til knæet eller derunder i den tidsperiode, og at kvinder generelt ikke var så høje som i dag. Det skal man tage med i betragtning, når man vil anskaffe sig disse perler. Strømper i dag sidder højt oppe på låret, men i 50'erne var standarden, at de sad ca midt på låret . Kvinder med lange ben kan dog også finde enkelte modeller. Disse modeller måler omkring 84 cm i ben længde ( 34 inches) .
     

    FAVERNE : Sort er meget begrænset i udvalg, da sort både dengang og i dag er den mest brugte og solgte, men andre faver som Café noir (næsten sort), Nude, Sierre, Mokka Cream findes i et stort udvalg. Vi er naturligvis også leveringsdygtige i hvide strømper.

    DENIER : Fra 8 til 10 er den mest gænse, men de findes også i højere denier.

    FORKORTELSER :

    RHT : Reinforced Heel and Toe ( Forstærket hæl og tå )
    DENIER : Er tykkelsen af strømpen , 6 er det tyndeste
    RUNGUARD : Betyder at strømpen er vævet i en særlig stærk vævning, som gør den ekstra stærk til at modstå, at maskerne løber.
    SEAMLESS /SEAMS : Betyder at strømpen enten er uden eller med søm bagpå.
    POINT HEEL: Er en hælforstærkning der går op i strømpens søm i en spids kile.
    CUBA HEEL : Strømper med bredere hælforstærkning som sidder højere på bagsiden op ad hælen end normal tå og hæl forstærkning.
    FLAT KNIT : Strømpens væving , flat knit er blank tynd og glat
    MESH : Strømpen er vævet i ekstra tæt krydsvævning og noget stærkere, og ikke så glat som flat knit


  • A real lady always wears stockings, it doesn't matter how hot the weather is.

      Candice Bergen

      ette Thorning